Vi skriver den 29. Juli - de sidste studentervogne har råbt sig gennem landet, badevandet er nået en tålelig temperatur og en god andel af de 25.000 stykker grillkul vi fyrer af hvert år(svarende til 600.000 indenrigs flyrejser) er allerede blevet til CO2. Ja, og så er det for alvor blevet festivaltid. Her på redaktionen tog vi jer forbi Start, Spot og Distortion, men vi vil selvfølgelig også være at finde på telt-festivalerne med Roskilde Festival som den første!
For er der et sted, de danske musikblogs i høj grad ligner de større medier, så er det i deres massive dækning af den næste uges ballade på dyreskuepladsen. Som vi har vane for her på siden, samler vi op på et par af de Roskilde-relaterede blogindlæg fra vores katalog, som vi synes du skal kigge lidt nærmere på.
Vi starter hos Støj Blog, der i morgen aften vil være at finde til aftenens Roskilde Ipod-battle. Hvorvidt Mathias eller Terne selv stiller op, siger postet ikke noget om, men vi håber på en dugfrisk rapport fra kampzonen en af de næste dage.